Aktier: Banksektoren kom i søgelyst

Morgenstundens positive stemning blev ødelagt, og C20-indekset vekslede en fremgang på 0,7 pct. til et tab på 0,9 pct. til 493,38 da de internationale markeder igen blev ramt af bekymringer.

Over middag blev den britiske storbank Barclays ramt af en voldsom nedtur på 9 pct., hvilket skabte nervøsitet i banksektoren. Det voldsomme kursfald fik London Stock Exchange til at sætte Barclays på en såkaldt "volatile auction". Det skriver Bloomberg News. Lidt tidligere annoncerede den fjerdestørste amerikanske bankkoncern, Wachovia, at fjerde kvartal bliver ramt af nedskrivninger på 1,1 mia. dollar.

Danske Bank taber 2,1 pct. til kurs 207. Nordea, som i morges åbnede 1,8 pct. højere, taber 0,6 pct. til 85. Tidligere på dagen var der fokus på Nordea. Den svenske regering er angiveligt klar til at acceptere, at svenske og nordiske banker går sammen og danner en gigantisk bankkæmpe på det nordiske marked. Det skriver den svenske erhvervsavis Dagens Industri...

BRANCHENYT
Læs også