Obligationer: Nøgletal understøttede kurserne

Obligationskurserne oplevede små stigninger i løbet af torsdagen, og det gav mindre rentefald. Dagens inspiration skal findes i USA, hvor forbrugerpriserne og de ugentlige arbejdsløshedstal understøttede obligationskurserne.

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede torsdag 0,22 point højere i kurs 98,95 med en effektiv rente på 4,16 pct. Blandt realkreditobligationerne lukkede 4-35'erne 0,13 point højere i kurs 89,75 med en effektiv rente på 5,10 pct.

Kl. 14.30 fik investorerne de amerikanske forbrugerpriser for oktober, hvilket ikke affødte de store overraskelser, men heller ikke gav grund til de store inflationsbekymringer. De amerikanske kerneforbrugerpriser (eksklusiv energi- og fødevare) steg 0,2 pct. i oktober målt på månedsbasis, hvilket var på linje med stigningen i september og analytikernes forventninger...

Læs også