Aktier: Forsikringsaktier førte an i optur

De danske aktier vandt terræn i fredagens handel, og C20-indekset lukkede 2,8 pct. højere i 461,59. Kvartalsregnskabet fra forsikringskoncernen Trygvesta tog opmærksomheden i et solidt stigende indeks. Internationalt set var fredagen en stille dag, da de amerikanske markeder kun havde halvdagsåbent på grund af Thanksgiving Day.

Trygvesta lukkede fredag 3,4 pct. højere i kurs 384,5 efter præsentationen af et meget stærk regnskab og et flot resultat af skadeforsikringsaktiviteterne. Det er den samstemmende vurdering fra såvel Sydbank som Jyske Bank. Det gode resultat skyldes en positiv udvikling både i hovedmarkederne i Danmark og Norge, samt i de nye markeder i Finland og Sverige. Krisen på aktiemarkederne betyder dog, at Trygvesta får et lavere investeringsafkast i tredje kvartal, men fastholder forventningerne til årets resultat før skat. Koncernen venter, at præmievæksten vil nå 4 pct. i 2007, og stige til 5 pct. i 2008

Topdanmark lukkede fredag 4,9 pct. højere i kurs 744. Konkurrenten Trygvestas kvartalsregnskab smittede positivt af på Topdanmark, som aflægger kvartalsregnskab tirsdag i næste uge. Danske Equities har opjusteret Topdanmark-aktien til "akkumuler" og samtidig sænkede kursmålet til 825 kr...

BRANCHENYT
Læs også