Aktier: APM-regnskab i et svingende marked

Efter en svingende dag, lukkede C20-indekset torsdag 0,6 pct. højere i 469,55. A. P. Møller - Mærsk tog opmærksomheden med regnskabspræsentation, men også D/S Norden og DFDS var aktuelle med kvartalsregnskaber. En kraftig stigning i olieprisen torsdag morgen, var med til at ødelægge en ellers positiv stemning på aktiemarkederne.

A. P. Møller - Mærsk lukkede 0,5 pct. lavere i kurs 61.400, efter et regnskab, der midlertidigt affødte store kursudsving. Rederikoncernen fastholder helårsforventningerne i dollar. Det var generelt et regnskab uden store overraskelser, lød vurderingen fra chefen for Sales Trading i Danske Markets, Mads Zink.

- Det er et regnskab på linie med Danske Banks forventninger, som A.P. Møller - Mærsk fremlægger. Og den nedjustering, som især mange udenlandske analytikere havde lagt op til, udeblev. Det var vurderingen fra Mads Zink, overfor RB-Børsen...

Læs også