Obligationer.: Bød på løbende rentestigninger

Obligationskurserne blev fredag sat under pres. Investorerne havde et godt øje til aktierne, som øgede momentum, så investorerne gik fra obligationer til aktier. Eftermiddagens amerikanske nøgletal lagde yderligere pres på obligationskurserne, idet nøgletallene mindskede sandsynlighederne for amerikanske rentesænkninger.

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede fredag 0,33 point lavere i kurs 97,59 med en effektiv rente på 4,36 pct. Blandt realkreditobligationerne sluttede 4-35'erne 0,30 point lavere i kurs 88,40 med en effektiv rente på 5,15 pct.

I den sene handel fik investorerne præsenteret den reviderede udgave af forbrugertillidsbarometeret fra University of Michigan fra USA. Forbrugertillidsindikatoren blev oprevideret til 75,5 fra 74,5 i første udgave for december. Analytikerne havde ventet en uændret forbrugertillidsindikator. Det gav obligationskurserne et ekstra skub nedad...

Læs også