Obligationer: Svage amerikanske nøgletal

De danske obligationskurser endte med rentestigninger trods svage amerikanske nøgletal. Investorerne fik ved eftermiddagstid opgørelsen over varige forbrugsgoder samt ugentlige arbejdsløshedstal fra USA.

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede torsdag 0,29 point lavere i kurs 97,33 med en effektiv rente på 4,40 pct. Blandt realkreditobligationerne sluttede 4-35'erne 0,20 point lavere i kurs 88,20 med en effektiv rente på 5,28 pct.

- De amerikanske nøgletal var med til at presse renterne lidt ned, men samlet set blev det til rentestigninger med afsæt i morgenstundens udvikling. De amerikanske varige forbrugsgoder samt den ugentlige "Jobless Claims" (arbejdsløshedstal, red.) var svagere end ventet, udtalte senioranalytiker Anders Matzen fra Nordea Markets til RB-Børsen...

BRANCHENYT
Læs også