Godt nyt fra eksporten

Deprimerende eksporttal afløses af spirende optimisme efter læsning af det danske nationalregnskab for september.

Danske økonomer er enige om, at et betalingsbalanceoverskud for september på 5,0 milliarder kroner er solidt. Sydbanks seniorøkonom Christian Hilligsøe Heinig ser især positivt på de underliggende tal for eksporten. De seneste tre måneder viser en eksportfremgang på 3,2 procent i løbende priser, og renset for olieeksport er fremgangen på 4,9 procent i tredje kvartal 2007.

- Efter eksporten har vist svaghedstegn gennem 2007, har de seneste måneder dermed budt på lidt opmuntring. Med udenrigshandelstallene i fremgang i tredje kvartal og et mindre comeback til privatforbruget, er der noget der tyder på, at der er lagt i kakkelovnen til pæn økonomisk vækst i tredje kvartal herhjemme, siger Christian Hilligsøe Heinig...

BRANCHENYT
Læs også