Kvart mio. i bøde for kursmanipulation

OMX i Stockholm har idømt Carnegie Bank i Danmark en bøde på 300.000 svenske kr. (240.000 kr.) for kursmanipulation på børsen i Stockholm

Ifølge OMX's disciplinærkomité i Stockholm har en børshandler hos det danske datterselskab af den svenske investeringsbank Carnegie lagt handelsordrer ind på et bestemt derivat med det eneste formål at påvirke prisen på et andet derivat, skriver dagbladet Børsen torsdag. . Sagen kommer efter, at det svenske finanstilsyn for nylig var tæt på at inddrage Carnegies svenske banklicens som følge af forkert prissætning af bankens egenbeholdning af optioner.

Prismanipulationen på børsen i Stockholm fandt sted i slutningen af april i år. Ifølge OMX placerede en handler hos Carnegie købs- og salgsordrer på futureskontrakter for et indeks på en sådan måde, at prisen på fire optioner i indekset ændrede sig, så det blev muligt for handleren at sælge 50 kontrakter på hver option til en pris, der overgik prisen, som den ville have været - hvis ikke handleren havde lagt de første handelsordrer ud...

Læs også