Straf for køb af kopivarer

Venstre og Socialdemokratiet er positive over for at give bøder til forbrugere, der køber ulovlige kopier. Danmark bør gå foran og vise nul tolerance, mener Venstre.

Foto: Morten Schärfe Schärfe Morten Jyllands-Posten

Der er politisk opbakning fra Folketingets to største partier til erhvervsorganisationernes krav om bødestraf til forbrugere, der køber ulovlige kopier af kendte mærkevarer.

Både Venstre og Socialdemokraterne er positive over for at skærpe lovgivningen i bestræbelserne på at komme det stigende salg med piratkopier til livs.

Ifølge en ny undersøgelse har hver fjerde dansker købt falske mærkevarer, og tre fjerdedele af dem vidste godt, at de købte en ulovlig kopi.

»Producenterne og forhandlerne af kopivarer har stjålet rettighederne fra den virksomhed, som har investeret i en mærkevare. Derfor er det en form for hæleri, når forbrugeren køber piratkopier. Jeg er enig i, at det bør føre til bødestraf. Det vil sende et klart signal om, at det ikke er acceptabelt,« siger Jacob Jensen, erhvervspolitisk ordfører for Venstre.

Han finder det forkert, at danskerne med de nuværende regler frit kan købe piratkopier til eget forbrug, selvom de ved, at varen er ulovlig fremstillet.

V: Nul tolerance

..

Læs også