Styrelse klar med nye regler for arbejdsskade

Smerter i nakke og skulder efter flere års ensformigt arbejde - for eksempel som slagteriarbejder - kan nu anerkendes som arbejdsskade.

Foto: Esben Nielsen

Nu kan nedslidte slagteri- eller samlebåndsarbejdere måske få anerkendt deres smerter som en arbejdsskade og få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen har netop opdateret reglerne for de såkaldte kroniske smerter i nakke og skulder. De gamle regler var nemlig indrettet til en gruppe af medarbejdere, som der ikke er mange tilbage af i Danmark, lyder det fra Anne Lind Madsen, direktør i styrelsen.

- Med den her beslutning indretter vi reglerne på området, så de passer til det moderne arbejdsmarked. Der har ikke været mange anmeldelser fra syersker inden for de sidste par år, men vi har til gengæld set flere anmeldelser fra andre faggrupper som slagteriarbejdere og montricer, siger hun...

BRANCHENYT
Læs også