S vil betale efterlønnerne deres feriepenge

De cirka 40.000 efterlønnere, der er berørt af feriepengesagen, behøver ikke vente længe på pengene, hvis Socialdemokraterne får magten efter valget, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Hvis vi får magten, vil vi ikke anke sagen videre. Vi vil udbetale pengene. Det er kun ret og rimeligt, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov til 3F's nyhedsbrev.

Onsdag tabte Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en sag ved Østre Landsret. Han havde lagt sag an mod sit eget ankenævn, Arbejdsmarkedets Ankenævn, fordi han var utilfreds med, at ankenævnet havde afgjort, at nogle efterlønsmodtagere skulle have deres manglende efterløn tilbage, som var modregnet på grund af feriepengene. Det var et hul i loven, der gav mulighed for efterløn og feriepenge samtidig. Hullet er nu lukket...

BRANCHENYT
Læs også