DA: Hårdere sanktioner mod ledige

Manglen på arbejdskraft er så massiv, at ledige, der vægrer sig ved at tage et job, skal rammes på pengepungen, mener Dansk Arbejdsgiverforening. Beskæftigelsesministeren afviser.

Dansk Arbejdsgiverforening vil have politikerne til at lægge større økonomisk pres på de ledige.Foto: Anders Brohus BROHUS ANDERS Dansk Arbejdsgiverforening vil have politikerne til at lægge større økonomisk pres på de ledige.Foto: Ole Lind Arkivfoto: Carsten Ingemann

Dansk Arbejdsgiverforening er så utilfreds med ikke at kunne få besat tusindvis af ledige stillinger, at organisationen vil have politikerne til at lægge større økonomisk pres på de ledige.

Det skal blandt andet ske ved at fjerne dagpengene i seks uger mod de nuværende tre uger, hvis den ledige ikke vil påtage sig anvist arbejde. Desuden vil DA have skåret i dagpengene og dagpengeperioden.

Ifølge DA er de ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, som der er lagt op til i det nye regeringsgrundlag, langt fra tilstrækkelige til at motivere de sidste i ledighedskøen til at komme i arbejde.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jørn Neergaard Larsen siger:

»Vi oplever så voldsom en mangel på arbejdskraft, at regeringen nu i højere grad er nødt til at bringe de lediges økonomiske forhold i spil. Det er måske forståeligt, at folk ikke er motiveret til at arbejde, når de ikke har en økonomisk tilskyndelse til at gøre det. Men så må man ramme dem på pengepungen.«

138.000 ikke i arbejde
DA vil have lagt større pres på de omkring 138.000, der endnu ikke er i arbejde i en tid, da virksomhederne ifølge en undersøgelse fra Arbejdsmarkedsmarkedsstyrelsen forgæves har søgt at få besat 58.000 stillinger. Organisationen henviser til, at manglen på arbejdskraft betyder, at Danmark mister økonomisk vækst, og at hver femte virksomhed har måttet sige nej til ordrer.

En undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der i en periode på to måneder i år var 2.200 stillinger som salgsassistenter i forretninger, som arbejdsgiverne ikke kunne få besat. Samtidig var der 7.000 ledige med en uddannelse inden for detailhandel.

Jørn Neergaard Larsen siger, at det nu handler om arbejdsmoral:

»I en tid, da manglen på medarbejdere får arbejdspresset til at vokse på de ansatte, må man spørge, om det er rimeligt, at ledige, der godt kunne bidrage til samfundsøkonomien, ikke gør det.«

Tilsvarende opfordrer Dansk Erhverv, som er Danmarks næststørste erhvervsorganisation med medlemsvirksomheder inden for service, transport og detailhandel, til at lægge pres på de ledige. Politisk og økonomisk direktør i organisationen Jens Brendstrup siger:

Stigende pres på folk i job
»De fleste folk, som er i job, oplever et stigende pres på arbejdspladserne. Der er mindre tolerance over for ledige, som ikke vil påtage sig anvist arbejde. Vi gider ikke blive ved med at knokle og betale skat til den gruppe.«

I A-kassernes Samvirke tager formanden, Morten Kaspersen, de ledige i forsvar: »Det passer ikke, at de ledige ikke vil arbejde. Når der stadig er nogle tilbage i ledighedskøen, skyldes det i høj grad, at de ledige i dag har brug for opkvalificering. Samtidig synliggør arbejdsgiverne ikke i tilstrækkelig grad de ledige stillinger.«

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser at stramme reglerne.

»Jeg erkender, at der er et paradoks med ubesatte job samtidig med, at vi stadig har mange ledige. Men jeg mener ikke, at der er noget galt med rådighedsreglerne, som de er i dag. Jeg tror, at der har været nogle slappe holdninger i a-kasserne til, at det er ok at gå ledig. Dem forventer jeg, at a-kasserne gør op med,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også