DA: Giv os mere arbejdskraft

Arbejdsgiverne mener, at den største opgave for det nye Folketing er at skaffe mere arbejdskraft. Både til det offentlige og til den privat sektor.

Den absolut største udfordring for den nye regering er manglen på arbejdskraft. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, som håber, at valget har renset luften, så der kan komme gang i arbejdet. Og skattelettelser står højt på ønskesedlen.

- Vi mangler lige nu 60.000 mennesker, og problemet vil være voksende de næste mange år. Derfor er der tre forhold, der skal tages fat på: Alle voksne med en vis arbejdsevne skal bruges, indtaget af arbejdskraft fra udlandet skal øges, og der skal iværksættes en ledelsesreform i den offentlige sektor, så arbejdet organiseres bedre. Og her tænker jeg ikke på, at den enkelte skal løbe stærkere, siger Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen...

BRANCHENYT
Læs også