Finansuro stækker kapitalfonde

Pludselig er markedet vendt for de omdiskuterede kapitalfonde. Bankerne stiller strammere betingelser for at låne - udviklingen kan bremse kapitalfondene i år fremover.

Den tid da kapitalfonde havde held med at opkøbe blandt andre detailkæden Matas kan være ovre. Foto: Holger Bundgaard Foto: Holger Bundgaard

Kapitalfondenes gyldne tider er slut. Det er den umiddelbare konsekvens af de seneste dages uro på de finansielle markeder. De villige banker, der med billige lån har givet kapitalfondene kræfter til at købe større og større virksomheder, har med ét strammet op.

Deres risikovillighed er faldet, og de tøver nu med at finansiere den voldsomme gearing (gældsætning) af fondenes opkøb. Derfor kræves der højere renter, ligesom der stilles større krav om sikkerhed for at stille kapitalfondenes voldsomme opkøbssult.

En af konsekvenserne så vi tirsdag, da kapitalfonden Altor, der ville købe Inspiration, Kop & Kande, Din Aktive Isenkræmmer og De Frie Isenkræmmere, i sidste øjeblik trak sig fra købet. På kort sigt betyder udviklingen, at kapitalfondene får meget svært ved at gennemføre nye opkøb.

Forventningen er dog, at markedet på sigt vil rette sig, men på et andet niveau, som er mindre fordelagtigt for kapitalfondene, forklarer bankkilder og kapitalfonde. Det kan give færre opkøb fra kapitalfondene og derved faldende priser på virksomheder og et comeback til børsnoteringer og traditionelle virksomhedsopkøb.

Vanskelig tid


»I takt med, at renten er steget, og virksomhederne er blevet dyrere, har kapitalfondene fået det vanskeligere. Det værst tænkelige scenario er, at renten fortsætter med at stige, mens aktiekurserne falder. Så kan kapitalfondene ikke investere i nye selskaber, og de kan ikke komme af med de eksisterende selskaber,« siger Robert Spliid, direktør i IKB International i Luxembourg og ekspert i kapitalfonde.

Udvikler situationen sig i den retning, vil kapitalfondene i stigende grad være nødt til at putte egenkapital ind i selskaberne, og det vil gå brat ud over deres afkast. Det kan koste dem rollen som investor-darlings med afkast på op imod 30 pct. om året.

»Det vil betyde, at kun de bedste kapitalfonde overlever. Det vil blive sværere og sværere at rejse nye penge til fonde. Det vil nok vare en periode på måske indtil næste år, indtil renteudviklingen vender, eller aktiekurserne stiger. I mellemtiden må kapitalfondene være fokuserede på de virksomheder, de allerede har,« forklarer Robert Spliid.

En centralt placeret kilde i en bank med erfaring i finansiering af kapitalfondes opkøb siger:

»Der er en usikkerhed i markedet i øjeblikket, og parterne skal finde hinanden igen. Det er blevet sværere for bankerne at finde nogen, der vil skyde penge i lån til kapitalfondene. Derfor skal prisen på kapital finde et nyt og højere leje.«

Udviklingen bekræftes af ATP's fondsdirektør, Bjarne Graven, der administerer investeringer i kapitalfonde for 11 mia. kr.

»Kapitalfondene vil opleve, at man kan geare sig mindre end hidtil. Men det vil være sådan, at de fortsat kan få lån til gode projekter og gode virksomheder.«

Bjarne Graven regner med, at forholdet mellem lånekapital og egenkapital vil falde fra 70/30 i 2007 til et mere normalt leje på 60/40. De hårdere vilkår for kapitalfondene vil gå ud over det afkast, som eksempel ATP henter på kapitalfondene.

»De seneste par år har afkastet været omkring 30 pct. På lang sigt har de sagt, at de kan levere 20 pct. i årligt afkast. Det er klart, at det her presser afkastet ned. Ellers tror jeg, hvis det ellers stopper, hvor det er nu, så er det et sundhedstegn. Det har været for nemt at få for meget til lånefinansiering til for lave renter. Det har måske gjort, at det også har været fristende at lade de mindre attraktive transaktioner køre igennem,« siger Bjarne Graven.

BRANCHENYT
Læs også