Nordea-direktør: Kreditkrise er naturlig reaktion

Den globale krise på de finansielle markeder er en naturlig reaktion på flere års særdeles høj risikovillighed. Det konstaterer bankdirektør Peter Schütze, der er Nordeas landechef i Danmark. Senest har forsikringskoncernen Topdanmark måtte konstatere større tab end først ventet på grund af krisen.

- Det her en tilbagevenden til mere normale tilstande fra en periode med et meget meget lavt renteniveau, hvor der er opstået en meget høj risiko-appetit. Nu er vi kommet tilbage til et mere normalt niveau, hvor man repriser det, som i en periode måske var priset for attraktivt. I denne her tilbagevenden til normaltilstanden kommer en periode, hvor det godt kan skvulpe lidt til den ene eller anden side, siger Peter Schütze til RB-Børsen. Han afviser, at Nordea bliver ramt af krisen.

- Vi er ikke direkte eksponeret mod subprime-markedet, så vi er ikke ramt af det. Vi er kommet igennem denne her periode på ganske fornuftig vis. Men der kan selvfølgelig komme indirekte effekter, men den direkte effekt er der ikke nogen af, konstaterer bankdirektøren...

Læs også