Overvågning stopper bankfusk

Bankerne opruster med intelligente computere, der overvåger unormal aktivitet på kundernes netbankkonti og kreditkort.

Der bliver snart mere styr på transaktionerne via netbank, så kunderne ikke snydes. Foto: Colourbox Foto: Colourbox

En megacomputer opfanger bankkundens ændrede adfærd, sender en sms og beder om en bekræftelse på transaktionen. Det er en realitet i februar i Nordea, hvor man er klar med et system, der kan standse f. eks. en stor overførsel penge, hvis kunden trykker nej tak på mobiltelefonen efter at være sms'et fra banken.

Udviklingen er en del af bankernes oprustning, der skal dæmme op mod det stigende antal angreb på de danske bankkunders økonomi - uanset om det gælder netbanksnyd eller svindel med kreditkort.

»Vi er allerede klar med et system, der advarer kunderne pr. sms, hvis der sker noget, som afviger betydeligt fra kundens normale adfærd. Det har stoppet langt de fleste angreb på vores netbankkunders konti,« forklarer netbankchef i Nordea, Martin Andersen.

Hos Nordea foregår overvågningen automatisk. Det vil sige, at en supercomputer har øje på alle netbank-transaktioner. Den tager så højde for, hvis en kunde pludselig gør noget uforudset - f. eks at overføre en stor sum penge til en udenlandsk bankkonto.

Danske Bank på vej
Så langt er man endnu ikke nået i Danske Bank, men også her overvejer man, hvordan man skal komme netbanktyvene til livs, forklarer Poul Otto Schouboe, koncernsikkerhedschef i Danske Bank.

»Vi forventer, at der vil være flere forsøg på at snyde penge ud af netbankerne. Vi vil opruste med modforholdsregler,« siger Poul Otto Schouboe, der ikke ønsker at gå i detaljer med planerne af frygt for at give netbanktyve gode ideer.

Man kan dog tilmelde sig en service hos Danske Bank, der giver beskeder om store overførsler, men systemet er endnu ikke »intelligent« som Nordeas. Og der er behov for hele tiden at udvikle netbanksikkerheden for at imødegå stadig mere kreative netbanksvindlere, forklarer underdirektør i Finansrådet Tina Füssel, der registrerer angrebene på danske netbanker.

»Vi har ambitioner om at bygge muren højere end den stige, som de kriminelle betjener sig af. Der vil jo altid være nogen, der vil gå efter et område, hvor der er penge at tjene. For os er det helt afgørende, at danske bankkunder kan føle sig trygge. Derfor bliver der løbende investeret i at bygge muren højere.«

Professionelle snydere
Det var først i oktober 2006, at professionelle netbanksnydere for alvor begyndte deres stormløb mod den danske banksektor. De fik held til at stikke af med op mod 1,5 mio. kr. i sidste kvartal 2006 og i første kvartal 2007. Senere er tallet faldet til 3-400.000 kr. i kvartalet, blandt efter at sikkerheden blev forbedret.

»Vi iværksatte dengang en række sikkerhedsmæssige tiltag. Det har ført til en væsentlig nedgang. Det blev bl.a. gjort ved at knytte netbanker til en computer, så det ikke længere er nok at opsnappe en bankkundes hemmelige nøgle og så fjernbetjene sig til at trække penge ud af netbanken,« siger Tina Füssel.

På kreditkort-området har PBS længe holdt et vågent øje med de op mod fem mio. danske og udenlandske kreditkort, som hvert år står for 620 mio. transaktioner herhjemme. Også her bruger man et avanceret computersystem til at opfange særlige mønstre, forklarer PBS' pressechef Søren Winge:

»Vi holder øje med både danske og udenlandske kort. Her kigger vi efter en række kriterier. Bliver flere opfyldt på én gang, så dukker der alarmer op. Men vi har altid en person til at vurdere, om et kort skal spærres eller ej.«

PBS varetager overvågningen af kreditkort for alle danske banker. Det betyder, at man har et større overblik end i andre lande, hvor det typisk er banken selv, der står for overvågning af dens egne kort. I Danmark hjælper PBS da også jævnligt politiet med at fange korttyve på stedet:

»Det sker da, at vi registrerer et sted, hvor en korttyv er i gang, så sender vi politiet ud for at kigge på sagen,« siger Søren Winge.

BRANCHENYT
Læs også