Kæberasler til islandske banker

Den internationale kreditvurdering af de islandske banker er blevet sat på hold. Det afspejler en dyb bekymring for den samlede islandske økonomis styrke. Udbredt krydsejerskab forstærker problemerne.

Arkivfoto Arkivfoto

Den islandske vinterluft er tyk af øretæver i form af ildevarslende analyser af islandske selskaber. I går leverede det internationale kreditvurderingsbureau Moody's en kæberasler til økonomien i en advarsel til de største banker på Island.

»Moody's er bekymret over de islandske bankers markedsfølsomme forretningsmodel,« skrev Moody's senioranalytiker Kimmo Rama. Modellen går bl.a. ud på, at bankerne har lånt mange penge og samtidig satser tungt på at servicere erhvervskunder med ydelser, der falder markant i en lavkonjunktur.

Moody's trøster sig med, at den islandske stat vil gribe ind, hvis nogen af bankerne er ved at forlise. Men det bliver en uoverkommelig opgave.

»De islandske finansielle aktørers balance svarer til 7-8 gange den samlede islandske økonomi,« konstaterer senioranalytiker Lars Christensen, Danske Bank.

Det, som gør bekymringen ekstraordinært stor, er, at de økonomiske aktører på Island er tæt filtret sammen.

»Krydsejerskabet mellem bankerne og investeringsgrupperne er stort. Så når en gruppe opfattes som værende i finansielle problemer, bliver det betragtet som gældende for en stor del af de andre,« siger Lars Christensen.

Aktier rasler ned

..

BRANCHENYT
Læs også