Hesteejere skal tvinges til at ansvarsforsikre deres heste ligesom hunde skal forsikres.
Det mener næstformanden for Folketingets Retsudvalg, SF'eren Anne Baastrup, efter en dødsulykke ved Terndrup i Nordjylland i tirsdags. Her omkom to brødre, da deres bil kolliderede med en hest, der var brudt ud af sin indhegning.
"Det har altid undret mig, at det er lovpligtigt at forsikre hunde - men ikke heste. For det sker jo af og til, at en bil kolliderer med en hest på vejene, siger Anne Baastrup til Nordjyllands Radio/DR i Aalborg...