Her går det godt

Huspriserne i Haderslev er steget, og der er mangel på byggegrunde.

I modsætning til de fleste andre steder i landet er huspriserne i Haderslev steget i 2007. Arkivfoto Arkivfoto

Det er stadig rigtig sjovt at sælge hus i Haderslev. Mens boligsælgere vånder sig på Sjælland og omkring Århus, er prisen på boliger i Haderslev steget godt en femtedel i 2007. Og der er mangel på byggegrunde.

»Vort største problem lige nu er, at vi har udsolgt af byggegrunde. Nybyggeriet i Haderslev har været omfattende de senere år og bærer en stor del af æren for de høje prisstigninger i 2007. Renset for nybyggerierne er priserne nok steget 8-12 pct. som det øvrige Sydjylland,« siger ejendomsmægler Torben Strøm, Nybolig i Haderslev.

Et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter til gennemsnitsfamilien på to voksne og to til tre børn koster 1,4-1,5 mio. kr.

Køberne er bl.a. pendlere fra Trekantsområdet, hvor boliger koster noget mere.

»Den gængse familiebolig klarer sig rigtig godt. En bolig til under 1,5 mio. kr. går ofte på 14 dage og er solgt efter anden eller tredje fremvisning. Til gengæld kan vi mærke, at liggetiderne på de dyreste områder er steget lidt,« siger ejendomsmægler Peter Nissen, Home.

De to mæglere er enige om, at Haderslev de seneste år har været præget af stabil prisudvikling uden hverken de store stigninger eller fald.

»Min egen forventning er, at priserne vil stige noget mindre i 2007. Folk skal jo helst have råd til at bo her,« siger Peter Nissen.

Læs også