Boligejere fokuserer på ydelsen

Realkredit Danmark vil ikke anbefale fastforrentede realkreditlån med en pålydende rente på 5 pct.

Realkredit Danmark advarer boligejere mod at fokusere på den månedlige ydelse når de vælger realkreditlån. Foto: AP/Steen Wrem Foto: Steen Wrem

Mange boligejere fokuserer benhårdt på den månedlige ydelse, når de vælger realkreditlån, selv om det kan forøge gælden markant.

Det er langt fra optimalt, advarer Realkredit Danmark.

Her ser man eksempler på kunder, der vælger at optage fastforrentede realkreditlån med en pålydende rente på 5 pct., selv om kursen er under 95. Alternativet er et lån med en rente på 6 pct., som ligger tættere på kurs 100 og derfor giver et mindre kurstab.

»Vi anbefaler ikke 5 procentslån. Kurstabet er simpelt hen for stort. Men det er der kunder, som vælger at se bort fra, fordi de kan spare et par hundrede kroner i månedlig ydelse pr. million kr. i lån,« siger Elisabeth Toftmann Asmussen, seniorøkonom i Realkredit Danmark.

Realkredit Danmark har endda fået forespørgsler på lån med en pålydende rente på 4 pct. og kurser i niveauet 90, men sådanne lån har realkreditselskabet valgt ikke at udbyde.

For kortsigtet

..

Læs også