Boeing tilbage på vingerne

Den amerikanske flyfabrik kalder sin nye 787 Dreamliner alle tiders salgssucces, endnu inden den første leverance i maj næste år. Øget komfort for passagererne og brændstofbesparelser er stærke salgsargumenter.

Søndag præsenterede Boeing sit nye fly for offentligheden. Foto: Boeing Foto: Boeing

Washington

Fra sit hovedkvarter i Seattle melder flyfabrikken Boeing alt udsolgt for sin nye 787-model med tilnavnet Dreamliner, endnu inden den første prøveflyvning er gennemført.

Boeing, der har kæmpet sig ud af en årelang krise med faldende salg og flere interne skandaler, fastholder imidlertid, at enkelte tekniske problemer er løst, så den første Dreamliner kan leveres som planlagt til All Nippon Airways i Japan til maj næste år.

Det første halvfærdige eksemplar er netop blevet rullet ud af en hangar i Seattle for at demonstrere, at Boeing er tilbage på vingerne, og at al snak om at opgive produktionen af passagerfly har været tom spekulation.

De første ordrer lod vente på sig, efter at Boeing havde mistet positionen som verdens største producent af passagerfly til europæiske Airbus i 2000. Sidste år tilbagerobrede den amerikanske koncern imidlertid positionen som nummer et, samtidig med at flyselskaber stillede sig i kø for at købe 787-modellen...

Læs også