Korruption med tysk grundighed

Systematisk bestikkelse hørte til dagens orden i Europas største industrikoncern Siemens AG

Foto: AP Foto: AP

Fire nigerianske telekommunikationsministre hører til den lange række af ministre, embedsmænd og andre personer på ledende poster i lande som Nigeria, Libyen og Rusland, der har modtaget millionbeløb i bestikkelse fra Siemens AG; Europas største industrikoncern med en omsætning på 72 milliarder euro og en produktionen spændende fra computerchips til højhastigstighedstog.

Siden tysk politi den 15. november i fjor gennemførte en razzia mod Siemens-koncernens hovedkvarter i München samt ransagede private hjem hos en række betroede Siemens-medarbejdere, er skeletterne væltet ud af skabene i, hvad der har udviklet sig til den største korruptionsskandale i ikke bare tysk, men europæisk erhvervshistorie.

Interne undersøgelser har i perioden 2000-06 blotlagt »mistænkelige transaktioner« til et beløb på mindst 1,3 milliarder euro, mens tysk politi indtil videre ikke har villet sætte endelige beløb på skandalens omfang.

Politiets bevæggrund er, at man ikke mener, at de enorme beløb fra Siemens udelukkende er gået til at bestikke sig til lukrative ordrer. De tyske efterforskere mener, at flere fhv. Siemens-ansatte har oprettet skuffeselskaber i udlandet, der har modtaget såkaldte »konsulenthonorarer« - et gængs betegnelse, der dækker over bestikkelse; men at pengene siden via caraibiske skattely og schweiziske banker er kanaliseret tilbage til medarbejderne i Siemens, som på den måde har beriget sig selv.

Første dom

..

Læs også