ALK: IRF-konklusion var ventet

Alk-Abellos kommunikationsdirektør Jacob Frische mener ikke, at der er meget overraskende i meldingen fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) vedrørende allergimidlet Grazax. IRF konkluderede onsdag, at Grazax kun sjældent bør være førstevalg ved behandling af græspollenallergi.

- Vi er uenige i IRF's konklusion, men på den anden side forholder de sig jo kun til tilgængeligt materiale, når de vurderer effekten af produktet. Vi er i gang med et fem-årigt langstidsstudium for at måle effekten af Grazax på lang sigt. Og når resultaterne ikke ligger klar endnu, kan IRF ikke konkludere anderledes, siger Jacob Frische.

Grazax adskiller sig fra traditionelle injektionsbaserede allergimidler ved at være tabletbaseret. Men IRF kan foreløbig ikke finde dokumentation for andet, end at midlet er med til at symptombehandle ved eksempelvis løbende eller tilstoppet næse og øjenirritation...

BRANCHENYT
Læs også