Eli Lilly-regnskab lille betydning for Novo

Den amerikanske medicinalkoncern Eli Lilly's regnskab viste, at selskabet igen vinder markedsandele på diabetesområdet. Men det er svært at sige, hvilken betydning det har for Novo Nordisk på det amerikanske marked.

»Eli Lilly har ikke sagt noget om markedstrenden i forbindelse med selskabets regnskab. Så hvad selskabets regnskab betyder, og i hvilken retning tingene peger for Novo, er ikke nemt at sige. Men Eli Lilly har brudt den neagtive trend, selskabet har været inde i. Men om markedsandelene er vundet fra Novo Nordisk eller Sanofi-Aventis, ved jeg ikke,« siger Novo Nordisk-analytiker i Gudme Raaschou, Anette Rye Larsen, til RB-Børsen.

Hun venter dog fortsat en solid vækst for Novo, og at det bliver et pænt regnskab, som selskabet præsenterer i næste uge. Det amerikanske marked har oplevet pæne prisstigninger, hvilket har været med til at drive en del af væksten...

Læs også