Copygene taler gennembrud ned

Copygene er aldeles ubekymret over ny teknik, der kan trylle simple hudceller om til de dyrebare superstamceller. Firmaet lever ellers af forældre, der vil betale for at få opsamlet stamceller ved deres barns fødsel.

Copygene, der forsker i stamceller, er ikke videre imponeret over internationale forskeres nye resultater. Foto: Thomas Borberg/Polfoto. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Mens stamcelleforskerne jubler, gør det danske stamcellefirma Copygene sit til at nedtone betydningen af nye resultater, der hævdes at kunne revolutionere metoderne til opsamling af stamceller.

To hold forskere i henholdsvis USA og Japan har fundet en metode, som gør det muligt at manipulere med ganske almindelige hudceller, så de opfører sig fuldstændigt som superstamceller. I modsætning til stamceller fra navlestrengsblod eller knoglemarv, har superstamcellerne langt flere anvendelsesmuligheder, og hidtil har man kun troet, at disse celler kunne udvindes fra æg eller fostre.

Dermed kan teknikken måske helt erstatte de eksisterende metoder - herunder den, som stamcellebanker i stil med Copygene benytter; opsamling af stamceller i navlestrengsblod.

Génforsker på Aarhus Universitet professor Thomas G. Jensen tøver ikke med kalde de nye opdagelser »banebrydende«:

»Det er et gennembrud, og det er en metode, der vil være at foretrække frem for andre. Men der er også problemer med den, og man kan ikke på nuværende tidspunkt forudse, om de nogensinde vil blive løst, så den kan bruges til sygdomsbehandling,« siger Thomas G. Jensen.

Problemet er, at de manipulerede celler har en kedelig tendens til at udvikle sig til kræftceller. Men under alle omstændigheder er opdagelsen så stor, at forskerne nu står i kø for at løse problemet, og man må under alle omstændigheder forudse, at forskningen på området vil blive kraftigt accelereret, siger han.

»Krusninger på vandet«
»Navlestrengsceller er ikke irrelevante, for de kan bruges til patientbehandling, og det kan de andre ikke pga. risikoen for kræft. Men det er klart, at det på den lange bane er muligt, at der sker en ændring,« siger Thomas G. Jensen.

Forskningsresultaterne kommer netop, som Copygene er på vej mod en børsnotering. Selskabet mødes i dag med ledelsen i OMX' vækstbørs, First North, men direktør i Copygene Per Mønsted er ikke bekymret for de nye forskningsresultater.

Han kalder nyheden »et godt spin«.

»Hver gang den slags nyheder kommer op, ringer journalisterne og spørger, hvad konsekvensen er for os. Svaret er: Ikke en skid. Det er krusninger på vandet. Det går op, og det går ned, og i næste uge er der en anden nyhed. Om tre år vil man måske sige, at den teknik fra USA ikke duede alligevel. Man går ikke ind i sådan projekt for at være der på den korte bane,« siger Per Mønsted.

Copygene-direktøren mener i øvrigt ikke, at den ene teknik vil erstatte den anden. De vil supplere hinanden, og enhver god nyhed på stamcelleområdet er også godt nyt for Copygene, fordi det sætter fokus på mulighederne i stamceller. Hans budskab til kommende investorer i Copygene:

»De skal glæde sig!«

Europas største private stamcellebank Cryo-Save er i øvrigt netop blevet noteret på børsen i London, hvor der blev rejst 275 mio. kr., og selskabet har nu en værdi på over en mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også