Lifecycle Pharma henter finansdirektør hos Bavarian

Biotekselskabet Lifecycle Pharma skifter ud på posten som finansdirektør. Michael Wolff Jensen, der har været finansdirektør i fem år, har besluttet at forlade virksomheden. Som afløser på posten henter Lifecycle Pharma Hans Christian Teisen fra konkurrenten Bavarian Nordic.

Michael Wolff Jensen fratræder jobbet for at "forfølge andre forretningsmuligheder", som det hedder i en meddelelse fra selskabet. Men Michael Wolff Jensen afviser, at han er blevet fyret.

- Jeg har nogle andre spændende udfordringer, som jeg godt kunne tænke mig at gå igang med. Jeg kan desværre ikke fortælle, hvad det er endnu, men inden for en ikke så fjern fremtid vil det komme frem, siger han til RB-Børsen...

Læs også