Carlsberg: Ny bonusaftale skal øge markedsandele i Polen

Carlsberg fyrer op under sin strategi i Polen og har netop indført en ny bonusaftale for bryggeriets distributører. Målet er at øge Carlsbergs markedsandele fra de nuværende godt 14 pct. til 20 pct., skriver nyhedsportalen pb.pl.

Foto: Søren Lorenzen Foto: Søren Lorenzen

Carlsberg i Polen er landets tredjestørste bryggeri, men den position ønsker bryggeriet at udbygge. Derfor har Carlsberg blandt andet ændret i den betaling, som bryggeriets distributører får for at sælge bryggeriets øl.

- Vi har implementeret vigtige ændringer i den måde, vi samarbejder med vores distributører på. Indtil nu har vores distributører fået rabatter, når de købte bestemte mængder af øl. Som et resultat heraf lå de inde med store mængder øl i slutningen af aftaleperioden, hvilket var negativt for begge parter. Vi har for nylig implementeret en ny model, hvor distributørerne får en bonus, når de sælger øllet videre til butikkerne, siger Marcin Pirog, der er administrerende direktør for Carlsberg i Polen...

BRANCHENYT
Læs også