Carlsberg lancerer polsk øl i Indien

Carlsberg går ind på det indiske marked med sit polske ølmærke Okocim Palone, mens øl af mærket Carlsberg i første omgang holdes ude af markedet.

- Vi har utrolig mange brands på hylderne. Okocim Palone er en god og kraftig øl, som passer godt til det indiske marked. Sidenhen kan det være, at vi lancerer vores juveler, Carlsberg og Tuborg, derude, siger Carlsbergs internationale pressechef, Jens Peter Skaarup, til RB-Børsen.

Carlsberg står midt i processen med lanceringen af Okocim Palone i området Himachal Pradesh, og de sidste myndighedsgodkendelser er ved at falde på plads i Delhi. For nylig købte Carlsberg et bryggeri i netop Himachal Pradesh, der ligger nord for Delhi, og der er desuden planer om at bygge et helt nyt bryggeri i Rajasthan. Det sidste ventes klar til drift i første kvartal 2008 med en kapacitet på 450.000 hektoliter, mens det tilkøbte og allerede eksisterende bryggeri har en kapacitet på 150.000 hektoliter...

BRANCHENYT
Læs også