Danske landmænd mister milliardstøtte

EU-støtten til danske landmænd ventes beskåret med næsten 1,4 mia. kr. om året. Reformforslag fremlægges i dag i Bruxelles.

Foto: AP/Charlie Riedel Foto: AP/Charlie Riedel

EU-Kommissionen ventes i dag at fremsætte et forslag, som vil barbere op mod 1,37 mia. kr. af den årlige støtte til de danske landmænd.

Særligt hårdt ramt bliver de 1.129 største danske landbrugsbedrifter, der mister støtte for millioner som følge af et målrettet indgreb.

Ifølge et udkast til reformen, som har cirkuleret i Bruxelles de seneste dage, rummer EU-Kommissionens forslag tre elementer, som vil medføre store reduktioner i støtten til danske landmænd:

* Forslag om at reducere landbrugsstøtten med 8 pct. og overføre pengene til landdistriktsordningerne. Pris for danske landmænd: 582 mio. kr.

* Forslag om at skære i støtten til de største bedrifter. Pris for danske landmænd: 61 mio. kr.

* Forslag om at give de enkelte EU-lande mulighed for at overføre 10 pct. af landbrugsstøtten til helt andre områder. Pris for danske landmænd: 727 mio. kr.

Ensartet aftrapning
Ifølge et foreløbigt oplæg fra EU-Kommissionen vil forslaget om at skære i støtten til de store bedrifter ramme alle landbrug, der modtager over 750.000 kr. i støtte om året. Støttebeløb over denne grænse beskæres med en gradvist stigende procentsats.

Beregninger, som Direktoratet for FødevareErhverv har foretaget for Morgenavisen Jyllands-Posten, viser, at dette forslag vil ramme 1.129 danske landmænd, som i alt mister 61 mio. kr.

»Vi er modstandere af dette forslag. Det vil blot motivere landmænd til at hyre advokater, som kan opsplitte ejendommene, så de kommer under beløbsgrænserne. Vi ønsker i stedet en ensartet procentvis aftrapning af støtten til alle landmænd,« siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug.

Snævre grænser
Han er imidlertid positiv over for forslaget om at overføre en del af landbrugsstøtten til landdistriktsmidlerne, »blot det sker i et ensartet tempo i alle EU-lande«.

Til gengæld er EU-Kommissionens forslag om at give landene mulighed for at overføre 10 pct. af støtten til andre formål rent sprængstof. Muligheden eksisterer allerede, men anvendes kun i Storbritannien, da der er meget snævre grænser for, hvad pengene må anvendes til. Iagttagere i Bruxelles vurderer imidlertid, at EU-Kommissionen vil løsne disse grænser, hvilket øger sandsynligheden for, at flere lande vil benytte muligheden.

»Det vil være konkurrenceforvridende, hvis nogle lande benytter dette forslag og andre ikke. Vi ønsker en fælles landbrugspolitik, hvor støtten aftrappes ensartet i alle lande,« fastslår Peter Gæmelke.

EU-Kommissionens oplæg til ændringer af landbrugsstøtten skal den kommende tid debatteres med medlemslandene og ventes vedtaget i løbet af 2008.

Iagttagere i Bruxelles vurderer, at Mariann Fischer Boel har gode muligheder for at få vedtaget de centrale elementer i reformforslaget.

BRANCHENYT
Læs også