Vestas-aktie når historisk milepæl

Ikke siden 2001 - og før den problematiske fusion med NEG Micon - har aktierne i den danske vindmøllekoncern været handlet over kurs 300, men onsdag formiddag steg Vestas-aktierne over 300 kr.

Foto: Vestas Wind Systems Foto: Vestas

Dermed er aktierne siden bunden i 2003, hvor en Vestas-aktie kunne købes for 28,83 kr, mere end tidoblet i kurs, og den samlede markedsværdi af Vestas overstiger nu 55 mia. kr. Dermed er Vestas rykket op som det fjerdestørste selskab på Københavns Fondsbørs - kun overgået af A.P. Møller - Mærsk, Danske Bank og Novo Nordisk. Børsværdien af Vestas overstiger nu klart hæderkronede danske virksomheder som Carlsberg, Danisco og Tryg

Vestas-aktierne fortsatte onsdag den seneste tids optur, efter vindmøllekoncernen tirsdag offentliggjorde sit årsregnskab for 2006. Årsregnskabet for 2006 markerede enden for flere års slingrekurs for vindmøllekoncernen, der holdt sine løfter til aktiemarkedet og kom ud af året med et overskud på 161 mio. euro...

BRANCHENYT
Læs også