Vestas får ordre i Canada

Den danske vindmøllekoncern Vestas har fået en ordre på 48 stk. V90-3,0 MW-vindmøller til det 144 MW store Dokie Ridge-projekt.

Ordren er afgivet af EarthFirst Canada Inc., og møllerne vil blive opstillet i den nordøstlige del af den canadiske provins British Columbia, nærmere bestemt på Dokie Ridge ved foden af Rocky Mountains i Peace River-regionen.

Vestas skal levere og idriftsætte vindmøllerne. Levering begynder i første halvdel af 2008, og møllerne forventes at blive idriftsat i 2009. Ordren omfatter ligeledes en femårig service- og vedligeholdelseskontrakt, oplyser vindmøllekoncernen..

Læs også