Vestas: Skatterabat vil komme på sigt

Vestas og de andre store vindmølleproducenter blev umiddelbart snydt i forbindelse med vedtagelsen af en ny energipakke i USA.

Politikerne i USA kunne ikke blive enige om en forlængelse af den såkaldte PTC-ordning, der giver skatterabat til vindmølleproducenter. Men ordningen vil blive forlænget, lyder det fra den danske ambassade i Washington.

- Det er beklageligt, at ordningen ikke blev forlænget, men formanden for senatets finansudvalg gav straks efter afstemningen udtryk for, at han vil tage spørgsmålet op igen med det samme. Grunden til, at de konkrete skattefordele for vindindustrien røg ud var, at de blev kædet sammen med en større ændring af skattefordelene for olieindustrien. Min læsning er, at man nu vil gå efter kun at få vindsektoren og derfor indtil videre opgive en ændring af skatteforholdene for oliesektoren, siger den danske ambassadør i Washington, Friis Arne Petersen, til RB-Børsen...

Læs også