Politiet jagter juletræskartel

Bagmandspolitiet mener, at juletræsavlernes egen forening har stået i spidsen for et prissamarbejde. Foreningens direktør afviser.

Foto: Julio Pelaez/Colourbox Foto: Julio Pelaez/Colourbox

Gennem fire år har danske juletræsproducenter fiflet med priserne og forsøgt at sætte konkurrencen ud af kraft.

Det mener bagmandspolitiet efter at have brugt godt et år på at granske branchen på baggrund af en politianmeldelse fra Konkurrencestyrelsen i november sidste år.

Politiet har netop rejst tiltale mod Dansk Juletræsdyrkerforening og foreningens direktør, Kaj Østergaard, ved byretten på Frederiksberg for at have holdt møder om priser og for at have vejledt de mere end 1.000 medlemmer om fremtidig prissætning.

»... alt med det formål, at medlemmerne ikke underbød hinanden i forhold til inden- og udenlandske juletræsopkøbere,« hedder det i anklageskriftet.

Bagmandspolitiet betegner det som »skærpende omstændigheder«, at Konkurrencestyrelsen to gange i 2001 og 2005 havde givet foreningen besked på at standse med at prisvejlede medlemmerne.

Forening afviser

..

Læs også