0

Svært at få gods over på banen

Godstransport på jernbanenettet bliver ikke en god forretning, med mindre private virksomheders samarbejde med Banedanmark bliver afbureaukratiseret.

Det vurderer international logistikekspert over for Transportmagasinet og erhvervsportalen Idag.dk.

Der er penge at tjene på at drive godstransport med jernbane i Danmark, men det bliver ikke en god investering for danske transportvirksomheder, med mindre Banedanmark og de ansvarlige transportpolitikere tager sig sammen. Det mener dansk-amerikaneren Paul de Kruiff, som i sommer blev hyret til som direktør at rydde op i Dansk Jernbane ApS, der er et af de få private godsjernbaneselskaber, som forsøger at fungere på kommercielle vilkår i Danmark.

I USA foregår 40 procent af godstransporten på skinner, og det er både billigere og mere miljøvenligt end lastbiltransport. I Danmark er det kun en brøkdel af godsmængden, der transporteres på skinner, og det skyldes især politikernes ligegyldighed, mener direktøren.

- Det er for lidt, at jernbanen kun står for otte procent af den godsmængde, der bliver transporteret mellem indenlandske destinationer. Den andel kunne være meget højere, men det kræver at trafikministeren og de andre politikere begynder at gøre noget ved problemerne, siger Paul de Kruiff. Dansk Jernbane ApS er ejet af Chemin de Fer de Luxembourg (CFL), som er de luxembourgske statsbaner. Fra årsskiftet skifter Dansk Jernbane ApS navn til CFL Cargo i hele Europa, herunder også i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også