Nyt forslag: Århus-København på 40 min.

Rambøll og Siemens kommer nu med et konkret forslag til, hvordan en ny togforbindelse over Kattegat kunne nedsætte rejsetiden mellem Århus og København til blot 40-50 minutter. Trafikforskere hilser udspillet velkommen.

Magnettoget kan med et slag bringe rejsetiden ned fra godt tre timer til 40 minutter. Foto: AP/Eugene Hosiko Foto: AP/Eugene Hosiko

Skal det være muligt at bo i Århus, arbejde i København og pendle mellem Danmarks to førende metropoler på blot 40 minutter?

Midt i den ophedede diskussion om, hvorvidt der er mest behov for en Femern-bro eller en Kattegat-bro, fremlægger to af verdens førende inden for planlægning og fremstilling af tog, det rådgivende danske ingeniørfirma Rambøll og den tyske elektronikgigant Siemens, nu en række konkrete bud på, hvordan man kunne skabe en ny super togforbindelse mellem København og Århus.

Siemens og Rambøll bringer to varianter af hurtigtog på banen - den traditionelle type TGV eller ICE som bruges i bl.a. Tyskland og Frankrig - og det super hurtige magnettog Transrapid, der i dag kun kører i Shanghai i Kina.

Magnettoget kan med et slag bringe rejsetiden ned fra godt tre timer til 40 minutter, mens det traditionelle hurtigtog skal bruge 50 minutter. Vælger man at kombinere med den planlagte udbygning af jernbanen mellem København og Ringsted, vil togturen kunne gøres på omkring en time.

Baggrunden

..

BRANCHENYT
Læs også