SAS har presset trætte piloter

Trætte piloter må ikke føre et fly. Derfor kræver myndighederne, at piloterne er udhvilede, når de møder på vagt. Men SAS har i årevis kæmpet for at kunne presse udmattede piloter til at flyve længere tid, end sikkerhedsreglerne tillader. Nu er SAS blevet tvunget til at rette ind.

Foto: Bo Svane

I strid med luftfartens sikkerhedsbestemmelser har SAS-ledelsen presset trætte piloter til at arbejde mere end tilladt. SAS ønsker, at selskabets piloter tilbringer flere timer på arbejde ad gangen, end myndighederne tillader.

»Det er afgørende for sikkerheden, at piloterne møder udhvilede på arbejde og er fit for flight. Derfor skal SAS følge bestemmelserne om hviletid,« fastslår Karl-Erik Mårtensson, chef for Skandinavisk Tilsynskontor (STK), der kontrollerer sikkerheden hos SAS.

Mens vognmænd, hvis chauffører overtræder hviletidsbestemmelserne, bliver straffet prompte, har SAS siden 2005 ustraffet afvist myndighedernes påbud.

Som udgangspunkt kan et flyselskab slet ikke få tilladelse til at flyve med passagerer, hvis ikke det forpligter sig til at overholde sikkerhedsbestemmelserne.

Men i stedet for at følge reglerne har SAS ført en lang juridisk kamp for at få lov til at udnytte piloterne maksimalt og gentagne gange forsøgt at få myndighederne til at godkende en procedure, som strider mod reglerne.

Et særligt udvalg af sagkyndige skandinaviske eksperter - det såkaldte O-udvalg - har behandlet sagen. Allerede i 2005 blev SAS' fremgangsmåde mødt med skarp kritik.

Kritik af SAS

..

Læs også