DSB "snyder" netkunder

DSB's netbilletter dækker ikke ved tilslutningsbusser og Metro som den tilsvarende billet, der købes på stationen. Årsagen er DSB's nye sikkerhedssystem.

Foto: Klaus Gottfredsen Foto: Klaus Gottfredsen

En billet købt på nettet er i praksis dårligere end en, der hentes på stationen. Det skyldes, at en togrejsende med en print selv-billet i hånden ikke har gyldig billet til busser, lokalbaner og Metro før og efter DSB-rejsen, som man har det med en billet, der købes på stationen.

Det er DSB's sikkerhedssystem, der skal sikre, at ingen snyder med printselv-billetterne, som giver en dårligere service for rejsende, der køber deres billet på nettet. Hos DSB erkender man, at løsningen langt fra er optimal.

»Det er lidt irriterende, men det er noget, som vi har været nødt til at leve med for overhovedet at kunne sælge noget. Derfor har vi tilbudt det til de kunder, som synes, at det giver mening at købe billetten på nettet. Andre kunder må gå på stationen, hvis de synes, at det er for bøvlet,« forklarer Christian Ejlersen, projektleder for DSB Online.

DSB's system betyder, at en togrejsende med netbillet kan ende med at betale et noget højere beløb for sin rejse, ligesom en rejsende, der ikke er opmærksom på det, kan ende med at få en bøde.

»Hvis man er på en kort togrejse, og bus og tilslutning udgør en stor del af det, man normalt betaler, kan det selvfølgelig ikke betale sig at købe på nettet, men mange af vore kunder rejser fra København til Århus, hvor det betyder mindre.«

Problemstillingen skyldes, at DSB har indført en håndholdt computer, som togførerne bruger til at kontrollere, at kunden ikke har købt én billet og taget syv kopier og fordelt dem til vennerne.

»Buschaufførerne mangler den håndholdte computer, som bruges til at tjekke de koder, som står på billetterne. Problemet er, at der er rigtig mange, der skal have dem. I DSB har vi nu 1.200 af dem placeret på vore togførere. Det er en lidt mere begrænset opgave end at sørge for, at alle busserne er forsynet med sådan én.«

Blandt togførerne er der utilfredshed med den håndholdte computer, oplyser fællestillidsmand for Dansk Jernbaneforbund i København Klaus Lorentzen.

»Hvis man kigger på, at flere og flere af DSB's produkter skal sælges som netvarer, tager det for lang tid. I værste fald kan ekspeditionen tage mellem halvandet og to minutter pr. netbillet. Det er udholdbart i længden, for det går ud over den kundeservice, som togføreren ellers kunne yde i toget.«

Togførerne skal også se efter, om de sidste fire cifre af kundens kreditkort stemmer overens med dem på billetten. Det giver andre problemer fortsætter Klaus Lorentzen.

»Hvad nu, hvis det er en far, som køber en billet til sin søn eller datter på sit kreditkort? Det har skabt nogle problemer.«

Christian Ejlersen fra DSB arbejder på en løsning.

»Det her er vores første version, som er noget manuelt baseret. Man skal jo selv taste koderne ind, men vi har et projekt, der går på, at personalet får noget bedre udstyr i toget med stregkodelæsere i stedet for.«

Christian Ejlersen peger desuden på, at DSB inden for et par år forventer at indføre det elektroniske rejsekort, og da vil sikkerhedsproblemerne endegyldigt være løst.

Læs også