Forskere: Robot som bedste ven

Snakken med din årelange ven i brændeovnens skær kan blive erstattet af en robot i fremtiden. En robot der husker alle dine tidligere handlinger og kan give et fornuftigt verbalt modspil, mener forskere i Sheffield.

Et af Companions eksperimenter involverer ”the Nabaztag Robotic Rabbit”, en trådløs internetbaseret kanin, der både kan tale, bevæge ørerne og blinke som svar på brugerens meldinger. Pressefoto Pressefoto

Kunne det ikke være skønt at få sin egen robotven (med kaninører!), der lige som en hund vil gøre alt for dig, blot noget mere intelligent. Dagligt bekræfte dit værd, huske alle dine personlige triumfer, tale med dig, når du føler trang til ikke at blive sagt i mod, minde dig om dine kondiøvelser, ynke dig, når du føler dig lidt sløj og uoplagt o.s.v.

For hvem husker ellers – af sig selv! - på din bronzemedalje i 400 meter løb ved DM i Atletik for 13-14 årige i 1979? eller kommer - af sig selv! - i tanke om den usædvanligt vellykkede bearnaise, du serverede til culottestegen nytår 2002-2003?..

BRANCHENYT
Læs også