Europa får eget laboratorium i rummet

Europa får nu sit eget laboratorium i rummet, når modulet Columbus torsdag sendes op til den internationale rumstation. Også dansk deltagelse i projektet.

Laboratoriemodulet Columbus klar til at blive sendt ud i rummet. Foto: AP/John Raoux. John Raoux

Europas rolle inden for rumfart bliver styrket kraftigt, når det europæiske rumlaboratorium Columbus torsdag bliver sendt op til den internationale rumstation. Laboratoriet rejser i lastrummet på rumfærgen Atlantis, og derefter monterer astronauter Columbus på rumstationen. Dermed får Europa for første gang en egentlig udpost i rummet - og de europæiske forskere adgang til egne rumfaciliteter. I dag har kun USA og Rusland egne laboratorier på rumstationen.

Columbus er syv meter lang og godt fire meter i diameter og giver dermed astronauterne god mulighed for at gå rundt og passe de videnskabelige eksperimenter i laboratoriet. I alt bliver der plads til 10 såkaldte "racks", store skabe, hvor forskernes forsøg opbevares...

Læs også