Tidsplan for det nye tv-net er under pres

Konkurrencen om hvem der skal styre det nye digitale tv-net er skudt i gang. Men der skal også fart på, hvis deadline i efteråret 2009 skal holde.

Det kniber med at finde en afklaring på, hvem der skal styre Danmark nye digitale tv-net. Foto: Colourbox. Skovdal & Skovdal/colourbox.com

Med måneders forsinkelse ventes udbuddet for den gatekeeper, der skal styre Danmarks nye digitale tv-net, at blive skudt i gang i dag.

Køreplanen for det meget omtalte net, der skal levere fjernsyn til i hvert fald en halv mio. danske hjem, har været præget af forsinkelser. Oprindelig var det ventet, at gatekeeperen ville være klar ved årets udgang - nu lyder forventningen på februar eller marts 2008.

»Politikerne har været så længe om at træffe den endelige beslutning, at man nu er blevet noget forsinket,« påpeger Frands Mortensen, professor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Det har taget lang tid at få beslutningen gennem det politiske system, bl.a. fordi der har været udført et intensivt lobbyarbejde fra tv-kanaler og distributører, som har store interesser i klemme.

Det betyder nu, at der bliver rigtig travlt, hvis alle brikker i det digitale puslespil skal nå at falde på plads.

»Man skal nok til at rubbe neglene, hvis der skal være det tv-udvalg til 1. november 2009, som man har regnet med,« siger Paul Samsøe, underdirektør i DR.

Det analoge tv-signal slukkes ved midnat 31. oktober 2009. På det tidspunkt skal alle hjem med hus- eller stueantenne have anskaffet sig en digital boks for fortsat at kunne se fjernsyn.

Teknisk udfordring

..

Læs også