IBM: Husk at tage slipset på i Second Life

Som den formentlig første store virksomhed i verden har computergiganten IBM udsendt instrukser til sine medarbejdere om at klæde sig nobelt på, når de repræsenterer virksomheden i virtuelle verdener som f.eks. Second Life.

I retningslinjerne indskærper IBM ifølge Politikenover for sine medarbejdere, at de skal klæde sig pænt på og huske slipset, når de på virksomhedens vegne agerer i Second Life, hvor IBM i maj i år åbnede sin første virtuelle salgsafdeling.

Selv om det umiddelbart lyder absurd, at IBM nu også vil diktere, hvordan medarbejderne fremtræder i et computerskabt univers, er der mening med galskaben. IBM forventer, at Second Life og andre virtuelle digitale verdener vil blive betydelige salgssteder om få år og vil sikre sig, at kunderne ikke behandles anderledes end i den virkelige verden. Lidt ud fra devisen: Hvad du gør i cyberspace, risikerer at falde tilbage på dig i den virkelige verden...

BRANCHENYT
Læs også