Pas - nu også på nettet

Frederiksberg Kommune bliver den første kommune, hvor man kan ansøge om nyt pas på internettet.

"Nu kan man ansøge om at forny sit pas hjemmefra i ro og mag, når det passer ind i en travl hverdag. Det bliver et flagskib inden for digitale løsninger i det kommunale farvand, fordi nyt pas er en af de mest efterspurgte kommunale ”varer”," siger Borgmester Mads Lebech (C).

Den nye mulighed fjerner med et slag en god del af ventetiden i Borgerservicecentret på Rådhuset. Det sker, fordi op mod hver anden pasansøgning viser sig at være forkert, når borgerne møder op for at forny deres pas. Typisk koster det en ekstra tur på rådhuset og mange ærgrelser, når man står i den samme kø for anden gang!..

Læs også