Vista er stadig mindre end Mac OS

Fire måneder efter lanceringen af det nye Windows er der fortsat flere computere med Mac OS end med Vista.

Microsofts nye operativsystem Windows Vista har stadig en forsvindende lille markedsandel på små 3,74 procent. Det viser en aktuel opgørelse fra Net Applications, der er baseret på tal indsamlet i maj måned – altså fire måneder efter lanceringen af Vista. Dermed bliver det nye Windows overhalet af Mac OS, der har en markedsandel på 3,95 pct. Det gamle Windows XP sidder på solide 82 pct. af markedet.

Tallene er ikke mindst interessante fordi de første Microsoft-computerspil der kun kører under Vista –Shadowrun og Halo 2 – udkommer i disse dage. Når man kigger på markedsandele, ville det give mere mening at udgive spillene til Mac OS – for der er kun ganske få Vista-computere, der rent faktisk kan køre spillene...

BRANCHENYT
Læs også