Nu skal du reklamere over for vennerne

Det svenske firma Buzzador vil introducere mund til mund-reklamer i Danmark. Forbrugerrådet er bekymret over udsigten til skjult reklame, og Forbrugerombudsmanden vil nu undersøge konceptet nærmere.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Nu skal du bare høre ... Jeg har lige prøvet en ny kaffe. Den smager lidt af brændt chokolade og har en fantastisk aroma. Du skulle prøve den ...«

Sådan kunne en helt almindelig samtale mellem to veninder begynde, men inden du lader din veninde tale ud, og inden hun lovpriser det nye knækbrød fra Wasa og fremhæver Gilettes nye ladyshaver som noget helt særligt, bør du være mistænksom.

Måske har din veninde forvandlet sig til en snakkende reklamesøjle. Hun er blevet en buzzador.

Det svenske firma Buzzador er nemlig på vej ind på det danske marked, og i de kommende måneder vil firmaet opbygge et panel med 10.000 danskere, som skal teste og reklamere for alt fra barbermaskiner til tyggegummi. Blandt kunderne har Buzzador bl.a. internationale giganter som Unilever, Coca-Cola, Nestlé og Kellogg's.

Ideen er ganske enkel: Buzzador vil forære deltagerne en række forskellige nye produkter, som de skal afprøve. Bagefter skal de fortælle om deres oplevelser til deres venner. Med andre ord bliver de en slags sladrende ambassadører for produkterne - deraf navnet, som er sammensat af buzz … (sladre) og … ador (endelsen fra ambassador).

Konceptet har kørt med succes i flere år i Sverige. Her har Buzzador samlet 60.000 medlemmer og har nu lukket for flere tilmeldinger. I Danmark er Buzzador endnu knapt kommet i gang, men målet er 10.000 buzzadorer i løbet af det første kvartal i 2008.

»Vi har undersøgt, hvad folk taler om, når de er sammen med deres venner, og det viser sig, at en meget stor del af samtalerne handler om nye produkter, om hvad vi kan lide, og hvad vi ikke kan lide. Samtidig synes mange mennesker, at det er sjovt at prøve noget nyt, og dem vil vi gerne have fat i,« siger Siff Skovenborg, der er pr-ansvarlig i Buzzador.

First mover-agtig

..

BRANCHENYT
Læs også