Ritzau skal have ny chef

Efter 13 år på posten som chefredaktør og administrerende direktør forlader Uffe Riis Sørensen Ritzaus Bureau. Afløseren er ikke fundet.

»Det har været en pragtfuld tid og et privilegium af være i centret af den danske nyhedsformidling. Nyheder og baggrunde fra Ritzaus Bureau er i høj grad forudsætningen for, at medierne kan bringe kvalitet til en overkommelig pris, så lederjobbet på Ritzau er en nøglepost i dansk presse,« siger Uffe Riis Sørensen. Foto: Arkiv Foto: Arkiv

Ritzaus Bureau skal have ny chef. Efter 13 år på posten som chefredaktør og administrerende direktør meddelte Uffe Riis Sørensen torsdag på et bestyrelsesmøde i det danske nyhedsbureau, at han ønsker at fratræde med udgangen af dette år.

- Det har været en pragtfuld tid og et privilegium af være i centret af den danske nyhedsformidling. Nyheder og baggrunde fra Ritzaus Bureau er i høj grad forudsætningen for, at medierne kan bringe kvalitet til en overkommelig pris, så lederjobbet på Ritzau er en nøglepost i dansk presse. Ritzau er til stadighed i en spændende og dynamisk udvikling, men i efteråret fylder jeg 64, så nu vil jeg trappe lidt ned og koncentrere mig om det, der er sjovest, siger Uffe Riis Sørensen...

BRANCHENYT
Læs også