Det danske eksempel

Kristian Hansen skiller sig ud fra andre direktører i slovenske Gorenje. Ikke blot er han eneste udlænding i koncernledelsen, han praktiserer også flad ledelse i en traditionelt topstyret virksomhed.

79 par øjne kigger mærkeligt på Kristian Hansen, når han får sin kaffe. Som den eneste i Gorenjes topledelse drikker han den ikke sukret og knaldstærk på tyrkisk maner, når der er ledelseskonference nær fabrikken i den lille dalby Velenje i det nordlige Slovenien.

For første gang siden starten i 1950 som hvidvareproducent til Titos Jugoslavien er der kommet en udlænding ind i den øverste ledelse.

»Nu er de ved at lære, at jeg skal have, hvad de kalder filterkaffe. Uden sukker. Men for mig kan det stadig være overvældende, når alle pludselig forventer at få mit bidrag til en ophedet diskussion, der har bølget frem og tilbage på slovensk, mens en kollega har kæmpet for at oversætte det til mig,« griner Kristian Hansen.

Siden han i foråret blev administrerende direktør i Gorenje Skandinavien, er det ikke kun nye kaffevaner, som den gamle mønstervirksomhed har måttet indstille sig på. Kristian Hansen praktiserer nemlig en meget flad form for lederskab, hvor man ideelt set ikke kan se forskel på chefer og almindelige medarbejdere.

Kristian Hansen tager imod iklædt polotrøje og fynsk dialekt og viser ind i et hyggeligt og funktionelt kontor, der ikke skiller sig ud som særligt chefagtigt.

Nogle julepakker på Kristian Hansens skrivebord vidner om, at han allerede har deltaget i de første fredagsløjer, og da lyden af et Luciaoptog lidt senere passerer den lukkede dør, fortæller han, at det kun er interviewaftalen, der har reddet ham fra at gå med.

Alt tyder på, at han faktisk praktiserer sine idealer.



Gorenje er skabt i den gamle østblok. Hvordan er det at komme ind som skandinavisk leder i sådan en virksomhed.

»Sloveniens overgang til at blive et liberalt samfund skete ikke på én dag, og det samme gælder for Gorenje. Det var meget topstyret i starten og i virkeligheden modsat, hvad vi gør her i huset i dag. For mig handler meget om at uddelegere ansvar, men tidligere var det ikke normalt for nogen at træffe en beslutning uden at spørge en overordnet,« fortæller Kristian Hansen, der har været i Gorenje siden 1996.

»Den gamle direktør - da jeg startede - var slovener og sad i tyve år. Selv han var præget af den bureaukratiske kultur, men han fandt i sidste ende ud af, at den skandinaviske model passede bedre til huset. Og i dag tror jeg, at koncernledelsen er glade for, at vi har handlet uden at spørge om lov, for vi har gjort gode ting.«

Kristian Hansen har stået i spidsen for en tredobling af salget i Norden på fem år, og samtidig er den nordiske afdeling i front med salget af de avancerede produkter, der skal være koncernens fremtid.

Den slags resultater har været med til at skabe plads til danskeren.

»Gorenje har gennemgået en meget kraftig internationalisering, siden jeg kom til. Selv om virksomheden stadig er meget slovensk, sker mere og mere på engelsk, og beslutningerne bliver mere åbne, som yngre folk kommer til,« konstaterer han.



Du har tre børn og er gift på 19. år. Hvordan forener du familielivet med arbejdet?

»Normalt arbejder jeg fra syv morgen til klokken fem om eftermiddagen, men jeg er ikke typen, der slæber problemer med hjem. Til gengæld jeg er typen, der godt kan sidde to timer med min datter og spille kort, som jeg gjorde i aftes. Selv om der er fodbold i fjernsynet og en masse arbejde, man kunne lave. Lange arbejdsdage ser jeg samtidig ikke som det store problem, da børn i dag jo også har en lang arbejdsdag med skole og fritidsaktiviteter,« siger Kristian Hansen.

Men en ting er hverdagen på kontoret. Med til jobbet hører også rejseaktivitet, i øjeblikket mellem 80 og 100 dage om året. Og det er noget Kristian Hansen er opmærksom på.

»I forhold til familielivet er rejser virkelig noget, der trækker tænder ud. Om du kommer hjem klokken fem eller syv gør ikke så meget, men er du væk en weekend, går der virkelig tid fra familien, så jeg forsøger at holde det til korte ture med en enkelt overnatning og holde weekenderne fri. Og det lykkes næsten,« siger Kristian Hansen, inden han afslører det sidste trick, der sikrer ham tid til de nærmeste: Eksotiske rejser til eksempelvis Kina, Australien, Cuba og Tibet.

»Vi rejser hele familien tre gange om året, og så bliver stikket altså trukket helt ud. Min ældste søn på 18 år havde egentlig sagt, at han var blevet for gammel i år. Men da han hørte, at vi skulle til Tibet, ville han alligevel godt med. Så endnu giver det oplevelser med hele familien,« fortæller han.



Hvor er vildskaben i dit liv?

»Jeg får mange skæve idéer. Det har jeg gjort på arbejdet, men også derhjemme. For eksempel er vores have fyldt med teplanter. Da jeg var i Japan, mens jeg var hos Sony, fik man hele tiden grøn te, og så tænkte jeg, hvorfor ikke prøve at lave det selv?« griner Kristian Hansen.

Rejserne har ikke kun ydet bidrag til nyttehaven og inspireret menuen, når Kristian Hansen laver mad. De er også en anledning til at dyrke ekstrem sport, hvilket ikke er helt oplagt for en mand, der virker både mild og forsigtig i alt ydre.

»Måske vejer jeg et par kilo for meget, men jeg er faktisk i god form. Når jeg rejser med familien, laver vi tit nogle vilde ting. For eksempel har vi klatret op til base camp på Mount Everest i 5,2 kilometers højde, og senest dyrkede vi river rafting. Ikke et stille og roligt sted, men hvor der har været afholdt mesterskaber. Det var sjovt nok i Slovenien, selv om det ikke havde noget med arbejdet at gøre,« siger han.

Læs også