Den sidste idiot er ikke død

Det undrer ikke en professor i økonomi, at danskere har købt garantiobligationer for 55 mia. kr. Vi er også vilde med lotto, oddset og andre spil, hvor chancen for gevinst er ringe.

"Jeg har aldrig set nogen struktureret obligation, som jeg vil råde nogen til at købe. Jeg vil ikke røre det med en ildtang," siger økonomi-professor Michael Møller. Foto: Bo Svane Foto: Bo Svane

Det er muligt, at den sidste idiot er født, men han er i hvert fald ikke død endnu.

Det konstaterer professor i økonomi Michael Møller fra Handelshøjskolen i København med henvisning til, at danskere har købt garantiobligationer for 55 mia. kr. de senere år.

De kaldes også strukturerede obligationer og er kendetegnet ved, at investor er næsten sikker på at få det meste af sit indskud tilbage efter en årrække. Samtidig er der en chance for at score en gevinst.

Ifølge Nationalbanken er den chance ikke stor. I en analyse har Nationalbanken netop påvist, at danske garantiobligationer i snit har givet et årligt afkast, som er 0,1 pct. point højere end statsobligationer. Samtidig er risikoen større.

»Jeg har aldrig set nogen struktureret obligation, som jeg vil råde nogen til at købe. Jeg vil ikke røre det med en ildtang. Hvis man ikke vil løbe en risiko, kan man ikke forvente at få en risikopræmie i form af et højere afkast. Efter omkostninger er det ufattelig svært at få et højt afkast,« siger Michael Møller.

Endnu værre bliver det, hvis man investerer frie midler.

»Så bliver garantiobligationer beskattet som kapitalindkomst. Derfor vil jeg i stedet råde folk, der ikke vil løbe en risiko, til at investere i danske obligationer, hvor kursgevinster er skattefri. Ellers har man fra begyndelsen et handicap på op til 59 pct. i form af skat og dertil høje omkostninger. Det er meget dårlige odds,« konstaterer Michael Møller.

Kompleks
Udover at give et beskedent afkast, har garantiobligationer været kritiseret for deres kompleksitet. Målgruppen er almindelige mennesker, som dog har svært ved at gennemskue konstruktionen og vilkårene. Samtidig er det ikke muligt at se prisen på de enkelte elementer, som en garantiobligation består af.

»Ved køb af en indekseret obligation har man kun udbyderens ord for, at det er den rigtige pris, der købes til,« skriver Nationalbanken i sin analyse.

I sådanne tilfælde bør man overveje, om investeringen er til ens egen eller udbyderens fordel, mener økonomiprofessoren.

Med bagtanke
»Ser det kompliceret ud, er det nok lavet kompliceret for, at det skal se bedre ud, end det er,« siger Michael Møller.

Han er dybest set ikke overrasket over, at det er lykkedes banker at sælge for 55 mia. kr. af et produkt, som de selv har tjent på, men som samlet set ikke har været nogen succes for investorerne.

»Danskere spiller også for 20 mia. kr., hvor de i snit får 45 pct. tilbage - altså ni mia. kr. Det har jeg også vanskeligt ved at se det fornuftige i,« siger Michael Møller.

Nationalbanken sammenligner i sin analyse netop investeringer i garantiobligationer med køb af lottokuponer.

»Al teori, Nationalbanken, Forbrugerrådet og uafhængige økonomer siger, at det er en skidt forretning. De, der tilråder det, er banker, der lever af at sælge det. Specielt de mindre banker har været ivrige efter at markedsføre det,« siger Michael Møller.

Trods advarslerne og kritikken har det været en nem opgave for bankerne at lange garantiobligationer over disken. Spørgsmålet er, om investorerne ikke selv har et stort ansvar - er de ikke naive?

»Hvem, der er skyldig og ikke-skyldig, er noget moralsk pjat, jeg ikke gider at beskæftige mig med. Jeg vil blot sige, at man skal lade være med at købe det,« siger Michael Møller.

Gøgl
Lige før interviewet gik han en tur op ad Strøget i København, hvor udlændinge stod og flyttede ærter rundt under tre bægere. Tilskuere skal gætte, under hvilket bæger ærterne ender.

»Af en eller anden grund taber disse naive stakler deres penge hver gang. Det vil jeg også sige, at man skal lade være med. Man skal holde sig fra det, man ikke forstår. Men om det er for dumt at deltage, må være op til en selv,« siger Michael Møller.

BRANCHENYT
Læs også