Højsæsonen er skudt i gang

I mange tilfælde har tyvene for let ved at komme ind.

Modelfoto: Jesper Stormly Hansen Modelfoto: Jesper Stormly Hansen

De mørklagte fritidshuse virker mere end tiltrækkende på indbrudstyvene, hvis højsæson i sommerhusområderne begynder nu. Men der genveje til at mindske risikoen for indbrud.

Noget af det, Brand og Det Kriminalpræventive Råd nævner, er sikring af døre og vinduer.

»Det er for nemt at komme ind. Døre, vinduer og karme er for svage, og mange steder er der stadig etlags glas i vinduerne, skønt husene er renoveret for mange penge,« siger kriminalassistent Johnny Skovbo Winther.

Vridlåse bør skiftes ud, og i mange tilfælde kan dobbeltlås på dørene være en fordel.

Sommerhusejere anbefales også at gemme attraktive genstande væk eller tage dem med hjem.

Samtidig kan det være en gode idé at tale med fastboende i området om at få smidt lidt affald i skraldespanden, slået græs og på andre måder signalere, at huset ikke er forladt.

Et andet fif er at vanskeliggøre adgangen til huset ved at spærre indkørslen med en aflåst bom eller kæde.

Endelig bør værktøj og haveredskaber låses solidt inde, så det ikke kan bruges til indbruddet.

BRANCHENYT
Læs også