Formuepleje investerede 850 mio. kr. under finanskrisen

Kapitalforvalteren Formuepleje har købt aktier for 850 mio. kr. under de seneste ugers finanskrise. Her fortæller investeringschefen, hvordan det blev grebet an.

Aktierne er steget så meget i kurs på det seneste, at vi har valgt at være lidt afventende med de sidste penge, fastslår Søren Astrup, men alligevel er der investeret omkring 850 mio. kr. i aktier. Foto: Ole Lind Foto: Ole Lind

Trods finanskrise skød investorer knap en mia. kr. i kapitalforvalteren Formueplejes investeringsselskaber i oktober.

Derfor har den professionelle investor været på storindkøb på aktiemarkederne de seneste uger, da uroen har hærget.

Her fortæller Formueplejes investeringschef, Søren Astrup, hvad pengene er investeret i, hvad der er blevet fravalgt, og hvad kapitalforvalterens investeringseksperter havde af overvejelser og drøftelser i forbindelse med placeringen af de mange millioner.

»Først beslutter vi, hvordan fordelingen skal være mellem aktier og obligationer. Det er krumtappen. Det næste skridt er at beslutte, hvor meget vi vil geare (belåne) investeringerne. Jo lavere en aktieandel, vi vælger, jo højere en gearing kan vi tillade os, uden at den samlede risiko bliver for høj. Vi er nødt til at have den slags faste rammer for at kunne styre risikoen,« siger Søren Astrup.

Nyt investeringsselskab
De overordnede overvejelser mundede ud i, at Formuepleje valgte så høj en aktieandel, som vedtægterne i kapitalforvalterens forskellige investeringsselskaber tillader med den begrundelse, at der er udsigt til fortsat pæn økonomisk vækst i verden trods problemer i USA, og fordi de børsnoterede virksomheder er kernesunde og tjener penge som aldrig før.

Den høje aktieandel betyder, at Formuepleje kun har suppleret investorernes indskud på 900 mio. kr. med et lån på 1,85 mia. kr. Det giver 2,75 mia. kr., der er blevet investeret på de finansielle markeder med ca. 850 mio. kr. i aktier og resten i obligationer.

Den største aktieplacering har Formuepleje foretaget i et nyt investeringsselskab, Formuepleje Safe VSO, der henvender sig til selvstændige i virksomhedsskatteordningen. Her har Formuepleje skullet investere ca. 450 mio. kr. i aktier.

For overskuelighedens skyld tager Søren Astrup udgangspunkt i det selskab, når han forklarer, hvilke aktier Formuepleje har valgt at investere i.

Investeringsbeslutningerne blev truffet på et internt møde, som Formuepleje holdt midt i oktober. Derefter har selskabet løbende købt aktier, og 425 mio. kr. er nu investeret, mens de resterende 25 mio. kr. bliver sat i arbejde de kommende uger.

Investerede trods uro
»Aktierne er steget så meget i kurs på det seneste, at vi har valgt at være lidt afventende med de sidste penge. Men vi overvejer at investere i teleselskaber som Telefonica, Vodafone og France Telecom samt energiselskabet Petrobras,« siger Søren Astrup.

På mødet besluttede Formuepleje at placere den største del af formuen - godt 20 pct. - i finansaktier, som har fået store klø under den seneste tids uro.

»Vi diskuterede mest finansaktier. Hvad vil vi, og hvad vil vi ikke. Vi kan ikke lide at tage chancer, men vil gerne tage kalkulerede risici. Problemet er bare, at finanskrisen har gjort det svært at kalkulere noget som helst. Det er meget svært at fastlægge hvilke selskaber, der kan få tab,« forklarer Søren Astrup.

Diskussionerne mundede dog ud i en beslutning om, at Formuepleje gerne vil investere i finansaktier trods uroen.

Primært i globale forsikringsaktier og globale retailbanker, mens det blev besluttet at fravælge investeringsbanker til trods for, at nogle af dem - at dømme efter regnskaberne for tredje kvartal - ser ud til at klare sig godt, og til trods for, at de er billige målt på nøgletal.

»Vi har svært ved at gennemskue, hvem der har gjort i nælderne,« erkender Søren Astrup.

Skriger til himlen
Danske Bank er eneste danske islæt blandt finansaktierne. Formuepleje har for godt 11 mio. kr. købt 52.000 aktier i banken, hvilket svarer til 2,7 pct. af formuen i Formuepleje Safe VSO.

»Vi var ikke i tvivl om at købe Danske Bank, fordi aktien målt på nøgletal er meget billig. Den handler til en P/E omkring ni (det betyder, at investor skal betale ni kr. i aktiekurs for at få andel i en krone af bankens indtjening), og det er en prisfastsættelse, som skriger til himlen. Danske Bank har ekstremt godt fat i det danske retailmarked og har derfor ikke problemer med at skaffe kapital, men den er blevet hårdt straffet på aktiekursen under finansuroen, primært fordi udenlandske investorer har set, at halvdelen af bankens udlån er realkredit qua ejerskabet af Realkredit Danmark. Det har fået dem til at sælge aktien nærmest pr. automatik,« siger Søren Astrup.

Mens Danske Bank har været én af de nemme investeringer, vakte amerikanske Countrywide væsentlig mere debat blandt Formueplejes investeringseksperter.

Heftige diskussioner
Det er USA's tredjestørste udbyder af realkreditlån, og Countrywide har været i knæ i forbindelse med kreditkrisen. Alligevel har Formuepleje skudt næsten syv mio. kr. i selskabet.

»Det gav anledning til heftige diskussioner. Countrywide var tæt på at gå konkurs oven på subprimekrisen. Der har været massive fyringer, og det hele ligner ren elendighed. Vi har ikke investeret for at være chancebetonet, men fordi vi har forsøgt at fokusere på tilstanden på det brede amerikanske boligmarked. Vi kan se, at frygten er helt vildt høj. Det vil sige, at man som investor får en god betaling, hvis man har tålmodighed til at vente på, at ledelsen får restruktureret virksomheden, for vi tror ikke på, at den går ned,« siger Søren Astrup.

Men hvorfor så ikke også investere i investeringsbanker?

»Vi mener, at der grundlæggende er forskel på risikoen. Countrywide havde måske nok dårlige lån på bøgerne, men lever af at sælge dem videre, hvor investeringsbanker selv har påtaget sig positioner. Så køb af investeringsbanker er dybest set et sats på, hvor slem kreditkrisen er, mens Countrywide er en mere stabil forretning, uagtet at der har været store problemer i branchen,« argumenterer Søren Astrup.

Appelsin i turbanen
De velovervejede investeringer fylder mest, men en gang imellem falder der også en appelsin ned i turbanen.

Det skete, da teleselskabet Ericsson faldt ca. 25 pct. i kurs, mens Formuepleje var på aktieindkøb.

»Den har vi overvejet længe, men vi har syntes, den var en smule dyr, så vi var hurtige på aftrækkeren, da den faldt oven på regnskabsfremlæggelsen. Selvfølgelig er man nødt til at undersøge en aktie, der mister en fjerdedel af markedsværdien. Det gjorde vi ved at lytte med på telefonmødet i forbindelse med regnskabet og ved at forhøre os hos de børsmæglere, som vi samarbejder med. Og vores konklusion er, at markedet har overreageret,« siger Søren Astrup.

Egentlig havde Formuepleje tænkt sig at investere forsigtigt i Ericsson med blot 1,25 pct. af den samlede formue, men det kraftige kursfald betød, at 3 pct. af formuen blev skudt i selskabet, som dermed udgør en af de største positioner.

»Det er et godt eksempel på, at tingene kan ændre sig, fra vi beslutter strategien, og til vi implementerer den,« siger Søren Astrup.

I alt har Formuepleje skudt penge i 52 aktier i det nye investeringsselskab, men en del flere blev debatteret på investeringsmødet. Vestas er en af dem, der blev fravalgt.

»Det er et fantastisk selskab i det helt rigtige marked. Men det er priset ind. Den nuværende aktiekurs afspejler, at der er høje forventninger til selskabet, og hvis det skuffer, får man prygl som investor. Det kan godt være, at kursen fortsætter op, og så står vi og ser lidt dumme ud, men vi kan ikke regne den hjem, og så kan vi ikke forsvare en investering,« siger Søren Astrup.

Kina og Indien fravalgt
Direkte investeringer i de såkaldt nye markeder som Kina og Indien blev også debatteret.

Og fravalgt.

»Vi har en løbende debat om de nye markeder, men vi mener, at usikkerheden er for stor. Regnskabsstandarder er en by i Rusland, og har selskaberne overhovedet en hjemmeside?« spørger Søren Astrup retorisk.

I stedet for at investere direkte i de nye markeder, har Formuepleje valgt indirekte at skyde penge i dem ved at investere i selskaber, der har kontrakter i f.eks. Kina.

Siemens er et eksempel:

»Det er vi mere trygge ved. Der er en aktieboble i Hong Kong, og det kan ende med et brag. Igen: Vi skal kunne regne tingene hjem for at foretage en investering.«

Finanskrisen har ikke gjort det sværere for Formuepleje at placere investorernes formue.

»På ryggen af uroen har det været nemmere at finde interessante selskaber, fordi kurserne er faldet. Det svære har været at tro på det, som vi er nået frem til. Angsten for, om vi har overset noget, er større denne gang på grund af uroen, men det er nemt at finde billige aktier,« siger Søren Astrup.

BRANCHENYT
Læs også