Dødsboet skal betale sin del

Min samlever gennem 16 år og jeg bebor et parcelhus, som er betalt med halvdelen af hver, ligesom alle udgifter gennem årene er betalt med halvdelen til hver. Begge står på skødet.

Min samlever sidder i uskiftet bo. Vi har intet testamente og skal ikke arve hinanden.

Såfremt en af os falder væk, kan den efterladte af økonomiske og praktiske grunde ikke blive boende, hvorfor huset da skal sælges.

Men i disse tider kan der gå lang tid, måske et år, før huset bliver solgt. Mit spørgsmål er derfor, hvordan den efterladte er stillet i henseende til de udgifter, der følger med at bebo huset indtil salg.

Jeg går ud fra, at almindelige forbrugsudgifter (varme, el, tv) betales af den efterladte, men hvordan med ejendomsværdiskat og ejendomsskat, der påhviler afdødes del? Og hvordan, hvis der sker en større skade på f.eks. gasfyr eller bygningen? Skal afdødes bo da betale halvdelen?

CM

Når en person afgår ved døden, indtræder dødsboet i den afdødes rettigheder og forpligtelser.

Dødsboet vil således i Deres eksempel blive ejer af den afdødes andel af huset med de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til denne ejerandel.

Dødsboet skal derfor som det ganske klare udgangspunkt betale halvdelen af de udgifter, der er forbundet med at eje ejendommen, medens den efterlevende skal betale den anden halvdel. Dette gælder eksempelvis terminsydelser og ejendomsskatter.

Samtidig må den efterlevende forvente, at boet vil rejse krav over for den efterlevende om betaling af leje for afdødes andel af huset. Som udgangspunkt vil denne leje blive fastsat som halvdelen af markedslejen for huset.

Indtræder der skader på huset, som ikke er forsikringsafdækkede, skal det herved lidte tab som udgangspunkt deles mellem boet og den efterlevende.

Vedrørende særligt forbrugsudgifter må den efterlevende påregne at skulle udrede disse alene, således som De selv er inde på. Det giver sig selv, at et dødsbo ikke skal belastes med en udgift til et ”forbrug” af en given karakter.

Vedrørende ejendomsværdiskat gælder den regel, at den efterlevende samlever på samme måde som forud for dødsfaldet skal betale ejendomsværdiskat af den efterlevendes egen andel af ejendommen.

Komplicerede regler
Vedrørende den førstafdødes andel af ejendommen, er reglerne mere komplicerede.

Den såkaldte ejendomsværdiskattelov gælder ikke for dødsboer, og et dødsbo skal derfor ikke betale ejendomsværdiskat i boperioden vedrørende den ejerbolig, som afdøde måtte have beboet forud for dødsfaldet.

Stilles som ejer
Hvis en ægtefælle eller en arving under skiftet af et dødsbo bebor afdødes ejerbolig, og har afdøde betalt ejendomsværdiskat vedrørende denne ejendom, stilles ægtefællen eller arvingen som ejer af ejendommen. Ægtefællen eller arvingen skal altså betale ejendomsværdiskat af ejendommen på samme måde, som hvis vedkommende var ejer af ejendommen. Foreligger der nu den situation, at ægtefællen eller arvingen skal betale leje til dødsboet for at bebo ejendommen, kan ægtefællen/arvingen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fradrage den faktisk betalte leje, dog maksimalt et beløb svarende til 250 pct. af ejendomsværdiskatten.

I den situation, som De spørger til, er den efterlevende (samlever) ikke ægtefælle, og skal ej heller modtage arv efter førstafdøde. Der er derfor i denne situation næppe grundlag for at opkræve ejendomsværdiskat vedrørende den afdøde/dødsboets andel af ejendommen. Derimod må den efterlevende, som nævnt ovenfor, påregne at skulle betale leje til boet vedrørende boets andel af ejendommen.

Jeg kan anbefale, at De og Deres samlever opretter en samejeoverenskomst, hvor der tages stilling til disse forhold i så vidt omfang som muligt...

BRANCHENYT
Læs også